Ægirsgade er en gade på Ydre Nørrebro. Det er en sidegade til Nørrebrogade, og fortsætter over Mimersgade til Tagensvej. Den er ca. 3/4 km lang. Gaden er ret rolig, der er charmerende, selvstændige, mindre butikker i den sydlige ende. Ellers er gaden præget af beboelsesejendomme, typisk i 4 etager samt en række beværtninger.
Ægirsgade indgår i det mytologiske kvarter af gader omkring Mimersgade. Alle disse gader har navne efter figurer fra den nordiske mytologi. Ægir var i den nordiske mytologi en magtfuld jætte. Ifølge den danske overlevering bor han på Læsø med en barsk jættekvinde, som forårsager storme og forlis. For vikingerne var havet vejen til handel, guld og land, måske derfor er Ægir knyttet til rigdom.
Der kan læses mere om Ægirsgade på wikipedia.
Områdekort
Med kortet ovenfor kan området ses i fugleperspektiv. Brug musen til at trække rundt og panorere til venstre, højre, op og ned for at se områder uden for skærmen. Brug + (plus) og - (minus) for at zomme ind og ud.
Vælg mellem kort- eller satellit-visning ved brug af knappen på kortet.
Street View (gadevisning)
Med Street View ovenfor kan du "gå en tur" i området og se, hvordan omgivelserne er - hvor langt der er til nærmeste café, supermarked, busstop m.m. Med kortet kan venner og familier, som måske bor langt væk, se hvor vi bor og vores omgivelser.
Har du lyst, kan du selv præge street view ved at lægge egne favoritfotos ind via Google - så vil dine fotos kunne vælges som alternativer, når andre klikker sig rundt her.